Skip to main content

Ajoraluartumik uunga suliamut peqataasinnaajunnaarputit, toqqorneqarmat

Meeqqat Ilaqutariillu inuuniarnermikkut ajornartorsiuteqartut pillugit politikki nutaaq

Kommuneqarfik Sermersuumi meeqqat ilaqutariillu tamarmik pitsaasumik inuuneqarnissaat anguniarlugu ilungersuuteqarusuppugut.

Taamaattumik meeqqanut inuusuttunullu inuuniarnermikkut ajornartorsiuteqartunut politikkimik suliaqarpugut tassungalu atasumik illit isummat tusarusupparput.

Ataatsimiilluni oqaloqatigiinnerit saniatigut politikki aamma politikkimut isumassarsiap tunuliaqutaanik saqqummiussinermut peqataaqquneqarputit, oqalliffimmi maani illit nammineq oqaaseqaatitit aamma politikerinut isummersuutitit saqqummiussinnaavatit.

Ataani politikki nutaaq kalaallisut qallunaatullu oqaasertalik atuarsinnaavat. Politikki atuareerukku ”Tidslinje” ataani illit nammineq politikki pillugu isumassarsiatit/oqaaseqaatitit saqqummiussinnaavatit.

Politikki pillugu illit nammineq isumassarsiannik aamma oqaaseqaatinnik saqqummiussisinnaanivit saniatigut innuttaasut allat ilanngussaat takusinnaavatit. Illit isumassarsiat/oqaaseqaatit ilaannik isumaqatigisaqaruit "like-rsinnaavat" imaluunniit isumaqaruit isumassarsiaq amigaateqartoq tassunga nammineq oqaaseqaateqarsinnaavutit.

Isumassarsiat/allannguutissatut siunnersuutit annermik tapersersorneqartut politikkissatut siunnersuummut ilanngullugit Kommunalbestyrelsimi politikerinut saqqummiunneqartarput, tassani politikki aamma allannguutaasinnaasut akuersissutigineqarlutik.

Illit qanoq isumaqarnersutit tusarfiginissat qilanaaraarput.

Udsatte bø¸rn og familier politik 2020 dk.pdf

(676.6 KB)

Udsatte bø¸rn og familier politik 2020 kal.pdf

(972.8 KB)

Immikkoortut

Nikeriarfinnut takussutissaq

Nikeriarfik 1: Isummersuutinik katersineq

Isummersuutinik katersineq

Nikeriarfik 2: Politikkikkut immisussat saqqummiussallu

Politikkikkut immisussat saqqummiussallu

Isummersuutinik katersineq

18. maj 2020 2:00 AM - 8. juni 2020 2:00 AM

Meeqqanut Ilaqutariinnullu Ingerlatsivik meeqqat ilaqutariillu inuuniarnermikkut ajornartorsiuteqartut pillugit politikki nutaamut innuttaasut isummersuutaannik katersivoq. Nuuk, Tasiilaq aamma Paamiut innuttaasunik ataatsimiititsinernik ingerlatsiffiussapput. Ataatsimiititsinermi illit innuttaasutut politikki pillugu annermik paasisaqarsinnaavutit apeqquteqarlutillu.

Quppernermi uani politikki pillugu isumassarsianik/oqaaseqaatinik saqqummiussinissannut periarfissaqarputit.

”Start en idé” ”Isumassarsiamik aallartitsigit”, tooruk politikki pillugu oqaaseqaatissaqaruit imaluunniit allannguutissatut siunnersuutissaqaruit. Innuttaasut allat oqaaseqaataannik like-risinnaavutit imaluunniit oqaaseqaateqarlutit.

Meeqqanut Ilaqutariinnullu Ingerlatsivimmit isumassarsiat/oqaaseqaatit isertut tamarmik piffissap ingerlanerani misissorneqartarput. Isumassarsiat/oqaaseqaatit amerlanernit tapersersorneqartut ataatsimoortillugit katersorneqassapput Kommunalbestyrelsimut saqqummiunnissaat siunertaralugu.

9 ideas

Cecile Jeremiassen6 years ago Jeg synes at der er en risiko forbundet med "mindste indsats først" når det gælder spædbørn. Spædbarnet har i sine første levemåneder brug for de bedste vilkår for at kunne udvikle sig og barnet kan få uoprettelige udviklingsskader i hjernenens udvikling ved for lidt stimulering, ramme- og rytmeløs dagligdag, mangel på tilknytning, blive udsat for traumatiserende oplevelser og andet omsorgssvigt. Når det er tydelig at den nyfødtes forældre ikke har de forudsætninger/evner, til at kunne tage vare på deres barn, synes jeg at der skal max. indsattes til at forebygge varige udviklingsskader og ikke prøve alt mulig med mindste indsatsen først. Det kan være for sent at oprette på skaderne, hvis først efter nogle måneder indsatses mere indgribende, efter at have prøvet mindre indgribende ting først.

aviaq brandt6 years ago

Karen Heilmann Lennert6 years ago Jeg kunne ønske mig en politik, der er udviklet med udgangspunkt i samtaler med de udsatte børn og unge samt deres familier. Snakke med dem om, hvad de ønsker for dem og deres familie, og hvilken form for støtte, de savner. Jeg kunne ønske mig en politik, hvor MIO's rapporter om, hvad børnene siger og ønsker, bliver inddraget i det, der skal gøresJeg kunne ønske mig en politik, hvor offentlige instanser og andre, f.eks. NGO'er, private, blev sat sammen, drøftede, hvordan de kan koordinere i det daglige: hvad kan/skal pædagogen, hvad kan/skal læreren, hvad kan/skal politiet, hvad kan Red Barnet bidrage med, hvad kan idrætsforeninger, ressourcepersoner....og bagefter udarbejdede aftaler, der skal afprøves og tilpasses undervejsJeg kunne ønske mig en politik, hvor der efterlyses nytænkning i inddragelse, kommunikation, mulighed for at afprøve andre måder at samarbejde med udsatte familier m.fl., og hvor den vigtigste samarbejdspartner er dem, det handler om: børn og ungeJeg kunne ønske mig en politik, der ikke lægges på hylden blandt alle andre rapporter, og hvor man bare fortsætter med at gøre det, man plejer

Susanne Storgaard6 years ago Jeg hedder Susanne Storgaard og er ansat på ASK. Her har jeg sammen med en kollega arbejdet med tidlig indsats og børnsrettigheder . Vi har været rundt i klasserne og undervist eleverne. Vi har lært eleverne at sige fra over for grænse overskridende adfærd fra både børn og voksne. I kan læse mere om mit arbejde på side 37 https://backend.folkeskolen.dk/~/3/2/folkeskolen09x20.pdfJeg mener klart at alle børn skal undervises i at sætte grænser. Står gerne til rådighed for fremlægge af mit forløb på ASK og hiver inspiration til, hvordan det kan gribes an på alle skoler i landet. Med venlig hilsenSusanne Storgaard

Forvaltning for Børn og Familie Kommuneqarfik Sermersooq 6 years ago

Titsiaat Johansen6 years ago

Julie Lynge6 years ago Inddragelse af børn og unge i deres sager er en af Foreningen Grønlandske Børns mærkesager. Vi mener at en alders svarende inddragelse af børn og unge er alt afgørende for at opnå succes med eventuelle foranstaltninger og handleplaner generelt. En ændring i et barns anbringelses sted – uanset om det er fra plejefamilier til døgninstitution eller omvendt – bør tage udgangspunkt i barnets tarv og på baggrund af en samtale med barnet. Vi vil derfor anbefale, at det er med dette fokus at der træffes beslutning omkring eventuelle ændringer af anbringelses sted nærmere end at have et isoleret mål om at nedbringe antallet af døgninstitutions anbringelser. Udsigten til en national handleplan for efterlevelse af børnekonventionen i Grønland kan indarbejdes i det videre arbejde med handleplaner mm. Ligledes kan en åben dialog med forskellige interessenter - såsom foreninger, NGO og øvrige civilsamfund være nøglen til en bredere og mere dybdegående indsats. Fra Foreningen Grønlandske Børn takker vi for muligheden for at komme med inputs og ser frem til den videre proces omkring at forbedre vilkårende for udsatte børn og familier.

Dorthea Josefsen6 years ago Det er ønskeligt at arbejdsmoral skal også i fokus hos børn, vi skal lære vores børn, vigtigheden og have et job, uanset hvilket job det er (selvfølgelig i børnehøjde) Der er for mange af forældre/voksne som bare udebliver fra job bare fordi det er weekend eller helligdag m.m. Jeg kender een som arbejder 100 timer om uge, pga udeblivelse. Børn skal lære og tage ansvarjeg ved at vi voksne skal lære vores børn, men der er for mange voksne som ikke tænker over, at deres adfærd følges af deres børn. (Børnene bliver som deres forældre), vi skal bryde mønster.mvh Dorthea

Inga Dora Markussen6 years ago Godt initiativ med denne idéportal. I forlængelse af Aviaq Brandts oplæg har jeg følgende forslag, som jeg håber I finder inspirerende.Konceptet er, at familiemedlemmer til en misbruger eller er vokset op som barn med den ene eller begge forældre som misbrugere, får hjælp til at forstå hvad medafhængighed handler om. Et forløb som jeg personligt fik meget udi Island, da jeg kunne se hvad det indebærer at være medafhængig og derfor med den tilegnede viden, kunne aktivt tage nogle skridt til heling. Jeg kan derfor kun anbefale denne form for forløb. Det er ikke nær så intensivt som de der tilbydes idag fra behandlingssteder. Jeg har hentet beskrivelsen af forløbet fra SÁÁ, som er en organisation som arbejder med misbrugsproblematikken på Island. Den er som følger. Familiebehandling Familiebehandling tager fire uger og afholdes mandage og torsdage fra kl. 16.00 til 18.00. Efter en familiebehandlingen, kan deltagerne benytte sig af en støttegruppe, som mødes ugentligt på en given adresse (et lokale der stilles til rådighed af kommunen)Formålet med familiebehandlingen er, at øge deltagerens viden om den vanedannende sygdom, dens symptomer og manifestationer og dens indflydelse på alle dem, der bor ved alkohol og andet substansmisbrug. Behandlingen søger at hjælpe deltagerne med at gennemføre ændringer inden for familien.Følgende emner er en del af familiebehandlingen: Alkoholisme og anden stofmisbrug Hvordan misbruget ændrer familien Hvordan misbruget ændrer den enkelte Medafhængighed, der gør situationen værre Respekt for sig selv Udvikling af forbedringen - familiemedlemmet vs misbrugeren - (Besøgende velkommen) Familiens fælles bedring Sidste gang familie session er en kort introduktion til arbejdet i Al-Anon.Behandlingskonceptet kan udvides til mindre bosteder, i koncentreret udgave såsom weekend-behandling. Jeg håber at Aviaq's oplæg og dette oplæg kan virkeliggøres. Der er mangel på empowerment kurser til borgerne. Mvh.Inga Dora Markussen

Immikkoortitikkat

Saqqummiuneqareersut katillugit: 9

There are 9 projects available.

No values available.

Selected zero topic filters.

Pisussat

Past events

Nuummi ataatsimiilluni oqaloqatigiinnerit
Event date: maj 16., 2020 from 18:30 to 20:00.
Lillesalen
Read more
Tasiilami ataatsimiilluni oqaloqatigiinneq
Event date: maj 18., 2020 from 21:00 to 22:30.
Forsamlingshuset
Read more
Paamiuni ataatsimiilluni oqaloqatigiinneq
Event date: juni 7., 2020 from 21:00 to 22:30.
Forsamlingshuset
Read more