
Vores Nuup Saava
Området omkring Nuup Saava, også kaldet Kolonihavnen, rummer store dele af vores historie, er et yndet mål for Nuuks stadig flere turister, og bruges dagligt af mange lokale. Det er et sted, hvor der ofte er liv, og som danner rammer om mange begivenheder i årets løb. Det er "Vores Nuup Saava", et område alle borgere skal kunne nyde at bruge.
Kommuneqarfik Sermersooq vil gerne blive klogere på, hvad Nuup Saava betyder for byens borgere. Samtidig vil Kommuneqarfik Sermersooq gerne vide, hvordan Nuup Saava kan forbedres og udvikles, så flere mennesker kan få glæde af at benytte og opholde sig i området, og så vi kan værne om Nuup Saavas identitet og historie. Skal området måske gøres helt bilfrit? Og hvad skal der ske med den tomme plads ved Spækhusnæs?
På denne side kan du følge med i kommunens proces og læse mere om, hvordan vi indsamler viden. Samtidig har du mulighed for selv at deltage i debatten og gøre kommunen klogere på netop dine ønsker og holdninger til udviklingen af "Vores Nuup Saava"!

Phases
Workshop for børn og unge samt spørgeskemaundersøgelse for brugere af Nuup Saava
Kommuneqarfik Sermersooq vil meget gerne have mere viden om, hvordan borgerne bruger Nuup Saava.
Kommunen inviterer derfor alle til at besvare spørgeskemaet, som I finder herunder.
Spørgeskemaet består af otte spørgsmål og tager 5-10 minutter at besvare. Vi håber, at du har lyst til at deltage - jo flere deltagere, jo større viden får vi.
Herudover afholdes der to workshop for børn og unge:
Workshop 1: Workshop med 6.-klasse elever om deres drømme for fremtidens Nuup Saava med Maria Motzfeldt i samarbejde med studerende fra Kunstskolen.
Workshop 2: Åben workshop for alle børn og unge samt deres forældre på Nuuk Lokalmuseum. Maria Motzfeldt vil benytte kreative metoder og skabe et drømmeværksted. Workshoppen finder sted søndag d. 26. februar kl. 13-16. Se mere under begivenheden "Vores Nuup Saava" - Drømmeværksted for børn og unge. Programmet vil blive offentliggjort, når vi kommer tættere på begivenheden.
Take the survey
Upcoming and ongoing events
Past events
Event date: May 21st, 2023 from 2:00 PM to 5:30 PM.
Nuuk Lokalmuseum
Event date: February 26th, 2023 from 1:00 PM to 4:00 PM.
Nuuk Lokalmuseum
