
Vartegn Nuuk
Phases
Vinderforslag
Kommuneqarfik Sermersooq kan med glæde offentliggøre, at Arkitekt, Cand.arch. Bilo Høegh Stigsen med værket "Sermitsiap Qilaataa" er vinderen af idékonkurrencen Vartegn Nuuk.
Den offentlige afstemning er nu afsluttet, og borgerne har haft mulighed for at stemme på det værk, de ønskede som vinder.
Det vindende værk er en kunstnerisk og arkitektonisk indramning af fjeldet Sermitsiaq – et ikon og et vartegn dybt forankret i Nuuks identitet. Fjeldet har gennem tiden inspireret nogle af Grønlands største kunstnere og sat aftryk i malerier, digte og fortællinger. Med Sermitsiap Qilaataa skabes et udsigtspunkt, hvor borgere og besøgende kan mødes og opleve den storslåede udsigt til fjeldet. Værket er en hyldest til Sermitsiaq og den fortælling, det bærer.
Kommuneqarfik Sermersooq vil nu indgå i et samarbejde med forslagsstiller og påbegynde arbejdet med at realisere værket.
