Skip to main content

Navnekonkurrence – Giv den nye skole og daginstitution i Nuuk et navn

Nu har du mulighed for at komme med dit bud på, hvad du synes den nye skole og daginstitution i Nuuk skal hedde.

I centrum af Nuuk bygges lige nu en ny skole og daginstitution. For både skolen og daginstitutionen er det visionen at opføre byggerier med stort fokus på kvalitet og arkitektur, der kan understøtte et godt læringsmiljø de næste mange år. Skolen vil stå færdig i 2024 og daginstitutionen i 2023.

Byggeriet skal danne tidssvarende rammer for vores børn og unge i byen og skabe en rød tråd fra vuggestue til ældste trin. Såvel arkitektur som indretning søger at skabe et miljø, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes elevs behov og giver eleven lyst til at lære. Både på skolen og daginstitutionen er der fokus på at rammerne skal motivere til leg og bevægelse.

Dele af skolen åbnes op mod lokalmiljøet, hvor der lægges op til at skolens faciliteter med bl.a. multihal, auditorium, café, dansesal m.m. kan anvendes af byens borgere og foreninger samt til kulturelle arrangementer og events.

Skolebyggeriet opføres som en erstatning for de to byskoler Atuarfik Ukaliusaq (USK) og Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK).

Du har mulighed for at læse mere om den nye skole og daginstitution her på hjemmesiden: Den nye skole og daginstitution i Nuuk – Kommuneqarfik Sermersooq

Snart står de nye bygninger klar, men hvad skal de hedde? Du kan nu som borger være med til at stille forslag og måske blive den heldige vinder af biografbilletter til dig og din familie eller dig og din klasse. Forslagsstillere der bor udenfor Nuuk vil modtage en lignende præmie, der kan benyttes i det område, de er bosat i.

Processen med at finde et navn til den nye skole og daginstitution i Nuuk starter med denne borgerinddragelse i maj og afsluttes i august, hvor det politiske udvalg for Børn og Skole vil tage stilling til hvilke navne, der er vinderne.

Hvor kan jeg komme med forslag?

Her på Kommuneqarfiga kan du digitalt komme med dit navneforslag til såvel skolen som daginstitutionen, du følger blot vejledningen. Ønsker du at afgive sit forslag fysisk, er der opstillet ”stemmebokse” på Atuarfik Ukaliusaq (USK), Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK), AKO Illu og AKO Narsarmiutaq samt i Borgerservice.

Forslag indsamles d. 8. juni 2023.

Krav til navne:

Phases

Phases overview
Navnekonkurrence
Udvælgelsen
Afstemning
Indstilling til Udvalg for Børn og Skole
Politikerne finder to vinderforslag
Offentliggørelse af navnene

Navnekonkurrence

May 17, 2023 - June 8, 2023

Navnekonkurrence på Kommuneqarfiga og i stemmebokse, hvor alle borgere har mulighed for at indgive forslag digitalt og fysisk.

For at komme med dine bud på et nyt navn til den nye skole og den nye daginstitution, skal du skrive dine bud i spørgeskemaundersøgelsen herunder eller ved en af de fysiske stemmebokse. Her vil vi også bede om dine kontaktoplysninger, så vi kan kontakte dig, hvis vi har nogen spørgsmål, eller dit bud vinder konkurrencen.

Der vil blive placeret fem stemmebokse på Atuarfik Ukaliusaq (USK), Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK), AKO Illu og AKO Narsarmiutaq samt i Borgerservice.

Vinderen af navnekonkurrencen er den forslagsstiller, som har indgivet det navn, der udvælges af det politiske udvalg for Børn og Skole i august. Hvis flere forslagsstillere har indgivet det endelige navn, trækkes der lod blandt disse.

Deadline d. 8. juni

Take the survey

The survey is no longer available, since this project is no longer active.