
Hans Egede-statuen og fjeldtoppens fremtid
Baggrund for afstemning
Hans Egede-statuen blev opført i 1922 som resultat af en privat indsamling. Den blev ved indvielsen givet til byens indbyggere. Ansvaret for statuen lå indtil 1953 ved KGH, hvorefter det blev overdraget ti Nuup Kommunia.
Siden statuen af Hans Egede på nationaldagen blev overhældt med maling, er der opstået en debat om statuens fremtid. På denne baggrund afholdes en offentlig afstemning blandt borgere i Kommuneqarfik Sermersooq.
Inddragelsesforløbet vil foregå fra d. 3 juli – 1. september 2020.
Du kan danne dig et overblik over forløbet, der foregår fra d. 03.07 til d. 10.08.2020 under 'Tidslinje'.
Hvad skal der ske med Nuuks statue af Hans Egede?
Deltag i denne afstemning for at dele din holdning med os.
Du kan afgive din stemme på én af to valgmuligheder:
- Hans Egede-statuen skal blive hvor den er.
- Hans Egede-statuen skal flyttes.
Uanset om du ønsker, at Hans Egede-statuen skal flyttes eller ej, opfordres du til at komme med argumenter for, hvorfor og eventuelt forslag til en ny placering for statuen.
I tilfælde af at der er flertal for at statuen skal flyttes, ønskes viden om, hvor du ønsker at Hans Egede-statuen så skal stå, og hvordan vi kan bruge fjeldtoppen, som statuen af Hans Egede tidligere stod på på en ny måde. I anden omgang opfordres du derfor til at komme med dit input til:
- En ny placering til Hans Egede-statuen
- Hvad der skal være på fjeldtoppen i stedet for Hans Egede-statuen.
Du kan også give dit besyv med på andre måder
Foruden afstemning på Kommuneqarfiga kan du også deltage og give din mening til kende når der afholdes dialogmøde d. 20.07. 2020 og tegnekonkurrence i starten af august. (se mere under Events).
Herudover kan du sende et brev til Kommuneqarfik Sermersooq med din stemme og input om fjeldtoppens fremtid og Hans Egede-statuens nye placering. Se brevskabelonen her.
Alle input indsamlet online og modtaget fysisk pr. brev fra Nuuks borgere blive præsenteres og behandlet i Udvalg for Økonomi og Erhverv d. 20.08.2020.
Kommunalbestyrelsen træffer og offentliggør den endelige beslutning om Hans Egede statuens fremtid på Kommunalbestyrelsesmødet d. 01.09.2020.
Tak fordi du deler din holdning med os!
Opdateret - September 2020.
Kommunalbestyrelsen blev tirsdag d. 1 september orienteret om afstemningen om Hans Egede statuens placering. I afstemningen deltog 1.649 borgere i afstemningen, hvoraf 62 % stemte for at beholde statuens på sin nuværende placering og 38% stemte for at flytte statuens fra sin nuværende placering.
Herudover har mange af jer der deltog uddybet jeres svar med begrundelser, kommentarer og udvekslet synspunkter – både på online platformen Kommuneqarfiga og til et åbent dialogmøde i Katuaq.
På baggrund af resultaterne af den offentlige afstemning har Kommunalbestyrelsen besluttet ikke at foretage sig yderligere i forhold til statuens placering, men det betyder ikke nødvendigvis at dialogen stopper her.
Hans Egede statuen symboliserer mange forskellige perspektiver på vores fælles historie – og de har alle en retlig plads i den offentlige debat om kolonisering og afkolonisering. Nu sender vi derfor faklen videre og lader andre sætte dagsordenen i forhold til debatten om vores nationale identitet og historie.
Tak for jeres engagement og input.
Phases
2. Afstemning: Hvordan skal fjeldtoppen se ud og hvor skal Hans Egede-statuen placeres?
DENNE DEL AF PROJEKTET ER IKKE LÆNGERE AKTUEL
Vær opmærksom på, at denne del af projektet ikke er aktuel, da første afstemning har vist, at et flertal blandt deltagende borgerne i Kommuneqarfik Sermersooq ikke ønsker, at Hans Egede-statuen skal flyttes til en anden beliggenhed.
Tak til alle, der har deltaget i projektets første fase og har givet deres holdning til kende enten gennem afstemning, kommentering eller ved brevstemme.
Upcoming and ongoing events
Past events
Event date: July 20th, 2020 from 7:00 PM to 8:30 PM.
Lillesal
Event date: July 3rd, 2020 at 8:00 AM to August 10th, 2020 at 12:00 PM.
