Hans Egede-statuen skal blive på sin nuværende placering

Vores natur er vores lykke – en værdidebat Debatten om hvorvidt statuen af Hans Egede skal fjernes må ikke reduceres til en ja/nej-afstemning blandt Sermersooqs borgere. Det er en enestående mulighed for borgere at komme med input til hvilke værdier Grønland som land skal stå for. Er det de kristne værdier, sådan som jeg altid har set statuen af Hans Egede som et symbol for? Hvad er de kristne værdier? For mig er det at man ikke må have andre guder, at man skal ære sine forældre, at respektere sin næste, man må ikke stjæle, lyve, slå ihjel, misunde. Mange af værdierne vil man gerne respektere og går ind for, selvom man ikke er kristen, som jeg. Men det samfund vi lever i, har i dag to sider. Den ene side er vores storslåede natur, farverne, havet. Vores kultur med kaffemikkerne, at fejre barnets halvårs fødselsdag, første skoledag, og hvor fredeligt vi sameksisterer. Vi er et smilende folkefærd, vi er hjertevarme, milde, medgørlige, og vi bryder os ikke om at presse hverandre gennem tvang til noget der skal gøres. Kvindernes internationale dag fejres ved at sige tillykke med kvinders internationale dag. Mors dag fejres ved at give en lille ting, for at vise respekt. Mange respekterer LGBT-familier, det er kulturelt accepteret i vores samfund at blive viet i kirke, og på kommunekontoret. Samfundet giver rammerne for hvordan borgeres liv leves; man kan sige, at der er et årshjul for hvad normerne er. Lær at stå op om morgen, pas din skole/arbejde, mød til tiden, forbered din barnedåb, konfirmation, påske, jul, og få lønnen til at strække til udgifterne ved det liv du har. Rammerne er der for et liv, hvor du ikke skal tænke så meget over andet end at få det årshjul til at gå op i en højere enhed. Den anden side af samfundet er hård og brutal. Tallene taler for sig selv. Det er et samfund hvor FN kom på et tidspunkt med en opgørelse på vold og drab på verdensplan. Resultatet er, at Grønland kommer direkte ind på en førsteplads, når det drejer sig om vold og en fjerdeplads i antal drab per indbygger. Der er en social slagside i forhold til gerningsmænd og voldsofre, hvor de fleste tilfælde er blandt de som ingen eller kortvarige uddannelser har. Der er nogle sammenhænge man bliver nødt til at se på i forhold til hvorfor Grønland er i den situation som den er i. Der er stor ulighed mellem rig og fattig, men også mellem gennemsnitsindkomsten på 229 000 kr. og de rigestes indkomster. De rige bor i Kommuneqarfik Sermersooq (20% højere gennemsnitsindkomst i Sermersooq i forhold til landsgennemsnittet) og de fattigste er dem der bor i bygderne (28% under landsgennemsnittet). Kvinderne er bedst uddannede men tjener gennemsnitligt 10% mindre end mænd. 40 % af befolkningen bor i Sermersooq. Erhvervslivet er stærkt subsidieret af den offentlige landskasse gennem sundhedsvæsnet, uddannelsessektoren og byggebranchen. Fiskeriet er den eneste egentlige bidragsyder til landskassen. 41% er ansat i det offentlige og servicesektoren. 15% er beskæftiget i fiskeri, fangst og landbrug. Tænk sig, at vi bruger 2,3 mia. kr. årligt på sundhedssektoren og 1,2 mia. kr. på uddannelse, men alligevel har vi et samfund hvor 60% af befolkningen ikke har en uddannelse ud over folkeskolen! Hvorfor er det tal så dårligt? Vi bliver nødt til at tage stilling til hvilket samfund vi vil have. Hvad er det vi vil stå for? Hvad er vores værdier, som vi alle sammen vil arbejde for som et samfund for at netop disse værdier er vores værdier. Som vi sammen vil arbejde for at nå. Jeg kan rigtig godt lide Thorvald Staunings værdi, som han brugte mange år af sit politiske liv på at opnå, nemlig at det danske folk skulle være lykkelige. ”En af de politikere, der bragte Staunings ånd med sig ind i sit eget virke, var min partifælle Anker Jørgensen. I 1977 udtrykte han det sådan her: "Mange mener, at begrebet livskvalitet alene er et individuelt begreb, som det ikke er samfundenes opgave at tage sig af. Det er der naturligvis noget om. Men det har altid været politikernes opgave at medvirke til, at rammerne er i orden, at mulighederne og værktøjet er til rådighed, for at mennesket individuelt kan blive sin egen lykkes smed. " Og på en Bautasten i Lemvig står der ”At skaffe lykke for andre er lykken i livet”. (citat fra Dan Jørgensen) At arbejde for et bedre og lykkeligere samfund – det er en værdi som vi i Grønland kunne stræbe efter. I denne stræben vil målene blive mere klare og tydelige for politikerne, og dermed også på sigt for borgerne. Her i landet er naturen meget vigtig for os grønlændere. Men adgangen til naturen er ulig og det er de færreste der kan tage ud i naturen og nyde livet i sin fritid. De fleste har ikke råd til en båd, og de bliver i byen. Det er en stor del af det at kunne føle, at kunne bearbejde sine tanker og at kunne give slip, at man har mulighed for at tage i naturen på rekreation. Det skal vi gøre mere tilgængeligt for alle, En bedre adgang til at kunne tage i naturen og hygge sig med familien vil gøre at vi har mere sammen og større respekt for naturen. Det bør være en samfundsopgave at gøre det nemmere for borgere at komme ud i naturen. Det vil øge lykkefølelsen. Vi bør intensivere uddannelsesraten ved at tage stærke beslutninger om at prioritere hårdt blandt uddannelsesmulighederne i landet. Her er det bydende nødvendigt at pædagoger og lærere får bedre vilkår, så vores børn kan blive rustet til at blive voksne, selvstændige og veluddannede individer. Udnyt at vi kan tage gratis uddannelser i udlandet, og sats på at de uddannelser herhjemme har en direkte effekt på den mængde tilkaldt arbejdskraft, som vi har i dag. Man kan stadig tage den uddannelse som man vil, men må til udlandet for at kunne tage nogle af uddannelserne. Vi er i konstant mangel på officerer i fiskeribranchen, såsom skippere, maskinmestre, fiskere, også pædagoger, socialrådgivere, lærere, sygeplejere, sundhedspersonaler. Lad os identificere de kernemedarbejdere vi har brug for i landet, og uddanne dem. Og lade de andre uddannelser komme til når vi har råd til dem. I dag skyder vi med spredehagl, og det vidner vores uddannelsesgrad af befolkningen på ca 40% om. Det vil være med til at øge selvbevidstheden og stoltheden. Lad os definere hvad vi ønsker, skal være bedre i samfundet og gøre dem til vores værdier. Med venlig hilsen Nikoline Ziemer, borger

Ilumut tupinnaq inuit ingammik inuusunnerusut taama kamassaqartigisut aammalu kalaaleqatinnguagut nunatta avataani nunallit allaannginnamik nunani allani perulluliornerit ilaaqqusaarlugit kaammattuisut. Tamakku pisimasut ukiorparpassuit pereersut sumut atussagatsigit allanngortissinnaanagit. Tamaavitta inuit inuunitta ilaani iliuuseqartarpugut ajunngitsunik ajortunillu aammalu immaqa peqqissimissutigisinnaasatsinnik iliuuseqartarluta Hans Egede inuiaqatigiinnut kalaallinut kukkussuteqarsorigussiuk isumakkeerfigisiuk inuunissinnilu ingerlaqqillusi, siunissami pisariaqarnernik isumagisassaqarpugut. Ilissi Hans Egedep eqqaassutissiaanik peequsisut ullorsiutaaniit tigulaarillusi ikkusseqattaartut allaanngilaq kamassaarillusi, kisianni nalunngivipparsi taamani 1700-ukkunni silarsuarmi pissuttit taamaapput, Kisianni eqqaamassavarsi aammalu paasisariaqarlugu ajunngitsorpassuarnik aamma iliuuseqarpoq nulianilu ilaquttanilu maligassiuilluarlutik imaallaat ullumi pissuserissaarnerulluta silarsuarmi inooqataavugut inuit allameersut akueralugit, akiniaalluta toqoraajunnaarluta, Soorlu taamani taama inuusimasugut nunatsinnut tikimmat. Hans Egede ilaqutaalu maanga nunatsinnut tikissimanngitsuuppata uagut inuusimassanngikkaluarpugt. Kinguaariinnik misissuisartoq Karl Heilmann-ip( Kaaleerannguup)Nunatta Katersugaasivia allagaateqarfialu suleqatigalugit Kalaallit kinguaariit tamakkingajallugit kinguliaqutaat misissuiffigisimavai. Ilaqutariit ilarpassui - 1700- kkut kingumut tikillugit nalunaarsorsimapput, unalu soqutiginartua soorlu taagutsigu Hans Egedep qatanngutaata arnap Kirsten Povelsdatter paniata Chirstine Søeblad ernera Peter Lorenz Hind inuusoq 1729-mi ataataa Hans Egedep anaanaata qatanngutaa provst Peder Hind, taanna aamma ukioq 1745 Kalaallit nunaanut pivoq, Qasigiannguani ajoqiunikuuvoq, Ilulissani niuertussaalluni, Maniitsumilu, Nuummilu toquvoq 1794. Taanna kalaallimik nuliarpoq Louisemik atilimmit, kinguaarpassui Nunatta sineriassuaniipput, Maniitsoq, Sisimiut,,Qeqertarsuaq, Paamiut , Arsuk, Neria, Narsalik, Ilulissat ,Atammik, Napasoq, Upernavik, Uummannaq. Kangaamiut, Appamiut, Ikkamiut, Nuup Narsaa. Peter Hind-p ernutaqqiutaata ernerata Peter Hind-p erneranut Jens- mut naggat Petersen-atulerpoq ( Peter´s søn)1832- mi, tassa ullumi ukuninnga naggatillit kinguaarivaat: Kleist, Mørch, Biilmann, Møller, Beck, Berthelsen, Heilmann, Christensen, Jessen, Egede, Fleischer, Boassen, Jakobsen, Poulsen, Frederiksen, Dahl, Skifte, Clausen, Olsen, Schmidt, Platou, Lyberth, Efraimsen,Nikodemussen, Mathæussen, Levisen, Tønnesen il.il. taamani qitorniortaqigamik, taammammat katikkaangamik qulaani taasakka naggatit amerlapput. taamanikkut aallaavigaat ajoqit, palasillu, pattattartut pikkorissut nunatta sineriassuanut suliartortinneqartaramik, tassanilu najugarisaminni katittarlutik. Takisuuliungaatsioraluarpunga,akerliusunut paasititserusullunga qanorluunniit piumanngitsigigaluarussi allanngortissinnaanngilarput Hans Egedep ilaqutaasalu nunatsinni amerlasoorpassuit qulaani taasakka kinguaarimmagit, taakkoqanngikkaluarpat ullumi inuusimanavianngikkaluarpugut. Nuannaaginnarta inuutitaasimagatta, nunarsuarput alianaatsoq, eqqissisimanartoq najorsinnaallugu, taakkua kinguaavi tassa amerlanersaat ataqqinartut piniartorsuit, ajoqit,palasit, arnat nukittuut nunatsinni siuarsaaqataasimasut,ulluinnarni inuuniarnitsinnut oqilisaaqataasut tarnikkut , kulturikkut, sutigut tamatigut tamatta tanngassimaarutissagut. Hans Egedep eqqaassutissaa peerussiuk aamma ilissi oqaluttuarisaanersi aserfallasavarsi. Una atuagannguaq atuartuugussiuk paasisaqarujussuassagaluarpusi. Uanga atsioqataanavianngilluinnarpunga eqqaassutissap peernissaanut siuaasagut ataqqillugit eqqaassutissamik nappaaqataasut. uangalu inuttut ukiut 70-it maani Nuummi inooqataagama eqqaassutissaq kusagiuarlugu tappikani imaanut nasittoq,soorlulooq Nuummut tikilersut tikilluaqqullugit. amerlasoorpassuuvugut kissaatigaarput eqqaassutissap tappikaniiginnarnissaa. Ungasinngitsukkut radiokkut tusaagiga Borgmestererput kommunalbestyrelsimilu ilaasaortaq apersorneqarlutik oqartut Hans Egedep eqqaassutissaata peerneqarnissaanut imaluunniit nuunneqarnissaanut atsiortitsisoqassasoq innuttat tusaarusullugit. uanga taakkuussuguma eqqarsaat taannaluunniit eqqarsaatigissanngikkaluarpara Nuup tunngaviliisua, Nuummiut nammineq katersillutik eqqaassutissaq nappagaat ataqqillugu, taanna eqqaassutissaq Nuup ilisarnaataatut Sermitsiaatut pingaaruteqartigaaq oqaluttuarisaanitsinnut. aamma ullumi radiokkut tusaagiga peerneqarnissanut kissaatillit ilaat oqartoq Hans Egede ”pisuulluni” kalaallit kakiorteqqusaajunnaartut, taava peerutsigu kinaassuserput pigeqqilissagipput – atsaat taamak tupinnartigisumik tusarnaarpunga, ullutsinni kikkulluunnit qanorsuaq kakiortissinnaapput piumaguit aamma kakiortinneq kinaassuttimik apeqqutaanngilluinnarpoq – tassa imaappa uanga kakiortinneqannginnama kinaassutsinnik ajornartorsiuteqartunga ? hajja qasunat. Tamavitta maani nunatsinni inuusut assigiinngitsunik nunanik allaninngaanneersunik siuaasaqarpugut, taannalu qujamasuutigisigu asuli suna tamaat kalaaliunngitsut sorsukkunnaarlugit –” demokratisk ret” atorniaannarlugu ukiut 300 qaangiutereersut Hans Egedep tikinneraniit. Aasarsiorluarnissassinnik kissaallusi Hendrine Jeg undres over, at der er så meget vrede-især blandt unge mennesker og dem der bor udenfor Grønland, som ligefrem opfordrer til at efterligne uroligheder i andre lande mht fjernelse af forskellige historiske statuer rundt omkring i verden. alt dette er sket for mange , mange år siden, som vi ikke kan ændre på og hvad skal vi dog bruge det til? Alle os har i vores liv gjort mange gode og mindre gode ting, som vi senere måske ikke er så stolte af. Hvis I mener Hans Egede har gjort mindre gode ting overfor grønlænderne, så tilgiv og kom videre med jeres liv, der er vigtigere ting i livet I kan arbejde med fremadrettet. I som ønsker hans statue fjernet henholder jer til hans dagbog, som er blevet så populær at komme uddrag af, sådan var det altså 1700- tallet over hele verden, han har da i hvert fald været medvirkende til, at vi er blevet mere civiliserede, som gør, at vi i dag er præget af høje moralbegreber, accepterer flerkulturel samfund samt ingen dødsstraf/hævntogter, som man gjorde, da han kom til landet. I dag hørte jeg også i radioen , at én af dem, der gerne vi have Hans Egede statuen fjernet begrundede det med at Hans Egede forbyd grønlænderne tatovering og ligesom fratog vores identitet Og at vi skal have vores identitet tilbage – nu ved jeg ikke om vedkommende mener kulturel identitet, national identitet eller sin egen identitet, men jeg mener bare, at egen identitet, det er noget vi opbygger gennem vores opdragelse, så jeg synes det er noget vås, at vi har mistet vores identitet – jeg har ihvertfald ikke og min identitet ændrer sig ikke, om jeg fik mulighed for at blive tatoveret eller ej, for den mulighed har vi da i dag, det er op til folk hvad de vil. Hvis Hans Egede og hans familie ikke var kommet til landet, var vi mange ikke blevet født. Slægtsforsker Karl Heilmann (Kaaleerannguaq) har i samarbejde med nationalmuseet og landsarkivet skevet en slægtsbog med mange familier helt tilbage til 1700-tallet. Det der er interessant er at Peter Hind , som er søn af hans Egedes søsters datter Chirstine Søeblad og Hans Egedes morbror Provst Peder Hind kom til Grønland i 1745 og blev kateket og handelsassistent bl. i Qasigiannguit, Ilulissat, Maniitsoq, Sisimiut og Nuuk. Han blev gift med en grønlandsk kvinde ved navn Louise og deres efterkommere blev spredt over det meste af Grønland såsom Maniitsoq, Sisimiut,Qeqertarsuaq, Paamiut, Arsuk, , Neria,Narsalik, Ilulissat, Atammik, Napasoq, Upernavik, Uummannaq, kangaamiut, Appamiut, Ikkamiut, Nuup Narsaa m.m. Efternavnet Hind som er norsk blev ændret til Petersen (Peters søn i 1832) deres efterkommere bærer disse efternavne i dag: Petersen, Kleist, Mørch, Biilmann, Møller, Beck, Berthelsen, Heilmann, Christensen, Jessen, Fleischer, Boassen, Jakobsen, Poulsen, Frederiksen, Dahl, Skifte, Clausen, Olsen, Schmidt, Platou, Lyberth, Efraimsen, Nikodemussen, Mathæussen, levisen, Tønnesen m.m. dengang fik man jo mange børn og giftede sig til ovennævnte. Vi er alle efterkommere af grønlandske , danske, norske, hollandske, svenske tilflyttere, så når det kommer til stykket er vi næsten alle her i Grønland efterkommere af Hans Egede slægten, som udgjorde , kateketer , præster, handelsassistenter,organister samt gode dygtige fangere, som blev sendt til næsten hele Grønlands kyst og giftede sig det steder, hvor de kom. Det er en lidt lang redegørelse jeg skriver her-mere for at gøre det klart for dem, der vil have fjernet statuen, at det også er deres historie de kæmper imod, for uanset om I synes det eller ej, så er I næsten alle efterkommere af Hans Egede slægten og den kan I ikke lave om på ved at fjerne statuen, hvis ikke det var for dem, så er I ikke blevet født. lad os glæde os over, at I er født i et dejligt, smukt og fredeligt land. Deres efterkommere er dygtige og stolte fangere, kateketer, præster, organister, stærke kvinder, som vi alle bør være stolte af, som har været foregangsmænd/kvinder, for at forbedre og løfte folks daglige levevilkår og rettigheder og velfærd-både åndeligt, kulturelt, intellektuelt, musisk, fysisk og materielt, hvis I fjerner statuen , fjerner i også noget af jeres historie. Vi som er født og opvokset i Nuuk er stolte af statuen, som står der og spejder over vandet - et flot syn ved vores flotte domkirke, som er rejst af vores forfædre i taknemlighed for Hans Egede grundlagde byen Godthåb, som nu hedder Nuuk, han gjorde deres levevikår meget bedre. statuen er rejst ved indsamling fra folket, det bør I respektere. Vi er rigtig mange, der ønsker at bevare den pga ovennævnte. Til jer, der bliver ved med at sige, at der var allerede mennesker, da han kom – ja, det ved vi godt, men dengang levede man mere som nomader, hvor man flyttede fra sted til sted efter fangstdyrene, men det er ham der stadfæstede byen Godthåb – i dag Nuuk. TOTAL RESPEKTLØS BARE TANKEN OM AT FJERNE STATUEN AF GRUNDLÆGGEREN AF BYEN! For et stykke tid siden hørte jeg i radioen vores borgmester samt kommunalbestyrelsesmedlemmer udtale sig, at der skal startes underskriftsindsamling for at afgøre om statuen skal flyttes, det synes jeg er respektløs over for vores forfædre, som har rejst statuen i bedste mening, der skulle slet ikke have været underskriftsindsamlinger -historie er historie, men nu er den igangsat, så må vi se hvad der nu sker. Hans Egede statuen er en slags vartegn i Nuuk ligesom Sermitsiaq er for os Nuummiut. Hvis i læser slægtsbogen, vil i også blive klogere på mange ting. Jeg skriver ikke under på fjernelse af statuen i respekt for dem, der har rejst statuen samt at jeg i 70 år har levet og beundret denne flotte statue som i min bevidsthed spejder over vandet og byder andre tilrejsende velkommen til byen – vores dejlige by NUUK. Vi er alle produkt af mange nationaliteter-vær dog stolt af det istedetfor at bekæmpe alt som I ikke synes er grønlandsk - bare for at brugen jeres " demokratiske ret " 300 år efter Hans Egede kom og grundlagde byen. De bedste sommerhilsener Hendrine