
Nuuk 2035 – Vores fælles fremtid
Nuuk vokser hurtigt og Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at sikre, at byen udvikler sig på en måde, der gavner alle borgere. Derfor er kommunen i gang med at lave en ny strategi, der skal sætte retning for, hvordan Nuuk skal udvikle sig frem mod 2035.
Du er inviteret med til at komme med dine input, så der bliver skabt et godt grundlag for at lave en ny strategi. Ambitionen er at skabe en strategi, der samler og engagerer borgerne i Nuuk om en motiverende vision og retning for byen.
Her på siden kan du følge med i arbejdet med den nye strategi. Du kan læse om, hvornår og hvordan du kan blive inddraget i arbejdet. Fra d. 7. maj til 3. juni kan du bl.a. deltage i en spørgeskemaundersøgelse om, hvad, du synes, der kan gøre Nuuk til en endnu bedre by at leve i.

Faser
Interessentinddragelse gennem møder og workshops
Frem til og med starten af juni er der løbende forskellige møder, interviews og workshop, hvor forskellige grupper af interessenter giver input gennem tanker og holdninger til Nuuk, byens udvikling og fremtid.


